Gjest Burleføtter Skrevet 1. mai 2005 Skrevet 1. mai 2005 En ny beundringsverdig stiftelse som nok vil vokse hit også. "INDVANDRERKVINDER HAR FÅET NOK. Af JØRGEN ULLERUP, Jyllands-Postens korrespondent "Hverken ludere eller undertrykte" er navnet på en populær fransk forening, der er gået til frontalt angreb på diskrimination af kvinder i de franske forstæder. Travlhed råder i hovedkvarteret i det 12. arrondissement i Paris. I sit kontor længst inde i en labyrint af små rum ser Fadela Amara med en træt mine op fra en enorm bunke papirer og insisterer på, at hun desværre kun har få minutter til at svare på spørgsmål. Den spinkle franske kvinde, datter af algeriske indvandrere, står i spidsen for foreningen Ni Putes Ni Soumises, der direkte kan oversættes til "Hverken ludere eller undertrykte". Med en direkte og ofte chokerende stil har foreningen blæst til kamp mod machosamfundet og ældgamle religiøse traditioner. Siden oprettelsen i begyndelsen af 2003 har den haft betydelig succes med at få sine budskaber ud i den franske debat. Baggrunden var tragisk. Bægeret løb over for Fadela Amara, da den 21-årige indvandrerpige Sohane blev brændt levende i et skralderum i en betonghetto i forstaden Vitry-sur-Seine, fordi hun ville slå op med sin kæreste. Hundreder af kvinder sluttede sig til, da den nu 40-årige aktivist omsatte sin vrede i en kvindemarch »mod ghettoer og for ligeberettigelse« gennem hele Frankrig for at opfordre diskriminerede og undertrykte kvinder i forstæderne til at gøre oprør mod mændenes tyranni. Marchen, der endte med en kæmpe demonstration i Paris, brød tavsheden om rutinemæssige massevoldtægter i kælderrum, tvangsægteskaber, flerkoneri, omskæring af piger og hustruvold. En intens debat har siden rullet i Frankrig... »Der er stadig lang vej igen, men vi har indledt en proces. Vi skal nedbryde alle fordomme om indvandrere og samtidig frigøre alle dem i forstæderne, som ydmyges, udsættes for vold eller tvinges til at leve efter ældgamle islamiske regler,« siger Fadela Amara og er klar til at bruge hårdtslående argumenter. »For at gøre folk bevidste om, hvordan andre lever, er det af og til nødvendigt at give et ordentligt spark i myretuen. Det er nødvendigt at chokere.« Forleden præsenterede foreningen en ny kampagne for respekt mellem unge i de franske skoler, hvor omgangstonen bliver stadig barskere. Verbal vold banaliseres, og piger omtales efterhånden konsekvent som ludere. Sammen med en lille pædagogisk guide omfatter kampagnen plakater på banegårde og korte tv-spots, som flere tv-kanaler har tilbudt at bringe gratis. En af plakaterne viser en dreng og en pige. Teksten lyder: »Når en dreng vokser op, bliver han en mand. Når en pige vokser op, bliver hun en kvinde. Ikke en luder.« Et tv-spot viser en mor med sin lille baby. Alt er idyl, indtil babyen sender en enorm spytklat i ansigtet på sin mor. Teksten lyder, at hvad man ikke gør mod sin mor, gør man heller ikke mod andre kvinder.... En halv snes medarbejdere og frivillige er konstant på arbejde i hovedkvarteret. De svarer på breve og mails fra kvinder, arrangerer debatter i forstæderne, demonstrationer, politiske initiativer og leder arbejdet i 60 lokalkomiteer over hele Frankrig. Ni Putes Ni Soumises har omkring 5.000 medlemmer og har desuden fået afdelinger i foreløbig Sverige, Tyskland og Schweiz, og foreningens møder tiltrækker flere tilhørere end de politiske partiers. I Frankrig har foreningen modtaget og givet husly til foreløbig 300 piger, som var truet af arrangerede eller tvungne ægteskaber, voldtægter eller vold i hjemmet. Samtidig har foreningen tilknyttet såvel psykologer som advokater for at rådgive og bistå ofre. »Vi står ved en korsvej, når det gælder integrationen i Frankrig. På den ene side ser vi i nogle kvarterer stigende vold og en tilbagevenden til gamle traditioner. På den anden har samfundet vist vilje til at stå fast, bl.a. med forbudet mod at bære muslimske tørklæder og andre religiøse kendetegn i skolerne,« siger generalsekretæren for foreningen. Det er en mand. For som den 42-årige Mohammed Abdi forklarer, er Ni Putes Ni Soumises en blandet forening, men med kvinderne forrest og mændene til at hjælpe med det praktiske arbejde. Selv er han født i Marokko, men uddannet jurist og økonom i Frankrig. I dag arbejder han for administrationen i hovedstadsområdet. En del af kampen er rettet mod yderligtgående islamiske fundamentalister, hvis traditioner ifølge Abdi er en sygdom, som skal bekæmpes. Han anklager skiftende franske regeringer for med en forstående "couscous-pædagogik" at have set igennem fingre med mange praktikker som polygami og arrangerede ægteskaber. »Samfundet skal slå ned på alle former for diskrimination med samme energi, som man bekæmper pædofile. Men samtidig skal samfundet ikke tolerere traditioner, der begrænser den enkeltes frihed. Endelig skal man forsøge at nedbryde ghettoerne, for parallelsamfund accellererer udstødelsen,« siger han. Ifølge Fadela Amara har den franske kvindebevægelse glemt kvinderne i forstæderne og i stedet koncentreret sig om kampen for lighed mellem mænd og kvinder bl.a. i parlamentet. Men i forstæderne virker den kamp ligeså irrelevant som sommerudsalget i luksusbutikken Hermès. For problemerne er nogle helt andre. På trods af problemerne med ghettoer og fejlslagen integration tror Mohammed Abdi på, at Frankrig i dag står i en bedre position end andre lande som Holland og de skandinaviske lande, fordi de franske politikere trods alt har defineret grænser for tolerancen. »I det tolerante Holland vågnede alle pludseligt op efter mordet på Theo Van Gogh. I Danmark bør I stille jer spørgsmålet om, hvad der ligger bag, hvis en 13-årig tredje generations indvandrerpige pludseligt møder i skole med muslimsk tørklæde. Det er næppe hendes egen ide,« siger han." Y. F. Nordstrøm 0 Siter
Gjest det var bra Skrevet 2. mai 2005 Skrevet 2. mai 2005 at noen sier fra så tydelig. Her er det ofrene og deres nærmeste som sier fra. Men tenk om andre sier fra om det samme. Ja da hyler de politisk korrekte opp i media og på diskusjonssider. 0 Siter
Gjest Rød og Hvid Skrevet 2. mai 2005 Skrevet 2. mai 2005 at noen sier fra så tydelig. Her er det ofrene og deres nærmeste som sier fra. Men tenk om andre sier fra om det samme. Ja da hyler de politisk korrekte opp i media og på diskusjonssider. Enig, initiativtakere må være fra "insiden", ellers vil relativistene påstå det er rasisme. Legg merke til at mennene er i bakgrunnen. 0 Siter
Gjest det var bra Skrevet 3. mai 2005 Skrevet 3. mai 2005 Enig, initiativtakere må være fra "insiden", ellers vil relativistene påstå det er rasisme. Legg merke til at mennene er i bakgrunnen. Eller sagt med andre ord: Om du har medlidenhet med ofrene og sier fra, kan du bli stemplet som rasist ! 0 Siter
Anbefalte innlegg
Bli med i samtalen
Du kan publisere innhold nå og registrere deg senere. Hvis du har en konto, logg inn nå for å poste med kontoen din.