Fra danske AC - å miste et barn før det kommer hjem.

[snø]

Hei, danske AC har skrevet litt om dette å miste et barn før det kommer hjem, siden dette temaet nettopp har vært oppe her på dol, så tenkte jeg at jeg skulle legge det ut her. Det er laaangt...

"Når katastrofen rammer - at miste et barn i forslag

I sidste uge oplevede en af AC Børnehjælps familier, med barn i forslag fra Vietnam, den ufattelige og uforståelige sorg det er, at miste et barn som man har i forslag. Familien havde haft deres lille dreng i forslag i et år. De var lige blevet varslet, at de endelig, endelig kunne hente drengen i Vietnam, da deres verden med et slag blev lagt i ruiner. Vi bringer dette indlæg med deres fulde accept.

En svær konsekvens af international adoption

Hvor barsk en konstatering det end er, så er det en virkelighed, som enkelte af vores familier oplever. Det kan der være forskellige årsager til: Barnet bliver trukket tilbage fra adoptionen af dets mor. Det skete for førnævnte familie. Barnet bliver alvorligt sygt eller dør, imens det er i forslag til en familie. Det er også for nylig sket for en af vores Vietnam-familier. Formidlingen lukker fra et giverland eller fra en formidlingskontakt: Det er tidligere sket i lande som f.eks. Indien og sidst i Hviderusland. Eller det kan være fordi barnet, når man er i udlandet for at hente det, viser symptomer på at være alvorligt sygt. Det har vores ventende familier på Kina-ventelisten oplevet nogle gange, siden vi startede formidlingen herfra.

Det kan virke kynisk at sætte tal på antallet af gange, dette sker. Men vi synes, det er vigtigt, at have dette perspektiv med. Ud af AC Børnehjælps årligt ca. 350 - 400 formidlinger, har fra 0 - 6 familier om året i de senere år stået i denne situation. 2004 var en rædselsfuld undtagelse. Mere end 20 familier - f.eks. vores 14 familier fra Hviderusland med barn i forslag, oplevede at miste et barn i forslag. Uanset antallet af familier er det ubærligt.

Ikke ét barn men ens barn

Hver gang det sker, er det en ufattelig og lammende sorg for den ramte familie. På få sekunder bliver ens forventningsfulde glæde til et følelsesmæssigt kaos. Man har for længst taget lige netop dette barn til sig med hjertet. Dette uagtet at man aldrig har holdt barnet i sine arme. Ikke fysisk i hvert fald. For i ens tanker og i ens følelser har man gang på gang duftet til barnet, beskyttet det og drømt om den virkelighed og de mange, mange timer, dage og år, man skulle dele med det. Barnet er ikke en række helbredsoplysninger på et stykke papir og en række billeder. Barnet er ikke et tilfældigt barn blandt mange. Barnet er virkeligt og for længst blevet del af en. Og uanset barnets fortsatte skæbne; om det skal vokse op hos dets biologiske mor, om det skal bo på et børnehjem eller om dets skæbne er uvis, så er tabet næsten umuligt at forliges med.

Det rammer så hårdt, at man bliver slået ud

Først i de senere år er man blevet opmærksom på, HVOR hårdt det rammer, når dette sker. At det er ens eget barn, man mister, uden at man har haft mulighed for at forsvare hverken barnet eller sig selv imod katastrofen. Det er næsten umuligt at bære selv. Adoption & Samfund har en rådgivningslinje, hvor familier, der selv har stået i situationen, stiller sig til rådighed, for familier, der er ramt af katastrofen. Her på AC Børnehjælp tilbyder vi de ramte familier al den tid til snak om det skete, som familien har behov for. En del af de ramte familier har mest af alt lyst til at lægge låg på oplevelsen og forsøge at glemme, det man bare ikke glemme kan. Det er vores opfattelse, at det sjældent er en god idé. Vi motiverer og støtter derfor familien i at få nogle samtaler med en professionel rådgiver, psykolog, familieterapeut eller lignende. For sorg kan man ikke lægge bag sig, men man kan komme til at leve med den, hvis man kan give den accept og tid og plads.

Temanummer i næste AC Focus

Flere af vores ramte familier har bedt os om at sætte fokus på, at dette kan ske. Det har vi besluttet dels at gøre ved at publicere dette notat og dels ved AC Focus oktober 2005, skal have fokus på det at miste et barn i forslag. Hvordan det er, når det rammer? Hvor der er hjælp at hente? Og hvordan man kommer videre i livet med hinanden og håbet i behold."

Beste hilsen fra

[ahg]

Flott at du har lagt ut denne teksten på DOL, snø. Jeg synes den er veldig fint skrevet.

Er glad for at de også legger ut tall for hvor ofte det skjer at man ikke får hente hjem tildelte barn. Man kan jo bli livredd av å tenke på om det er stor sjanse for å miste barnet man venter på! Ifølge min kalkulator skjer dette fryktelige i opptil 1,7 % av totalt antall tildelinger hos AC i Danmark, med unntak av "katastrofeåret" 2004 hvor det skjedde i ca 5 % av tilfellene pga at Hviterussland stengte sin formidling mens det var 14 par som ventet på å hente hjem sitt tildelte barn.

Måtte alle barn som er tildelt nå komme vel hjem til sine nye foreldre!

[Gjest Henja]

Flott at du har lagt ut denne teksten på DOL, snø. Jeg synes den er veldig fint skrevet.

Er glad for at de også legger ut tall for hvor ofte det skjer at man ikke får hente hjem tildelte barn. Man kan jo bli livredd av å tenke på om det er stor sjanse for å miste barnet man venter på! Ifølge min kalkulator skjer dette fryktelige i opptil 1,7 % av totalt antall tildelinger hos AC i Danmark, med unntak av "katastrofeåret" 2004 hvor det skjedde i ca 5 % av tilfellene pga at Hviterussland stengte sin formidling mens det var 14 par som ventet på å hente hjem sitt tildelte barn.

Måtte alle barn som er tildelt nå komme vel hjem til sine nye foreldre!

Hei snø. Takk for at du la ut dette!

Hilsen

[trk1365380645]

Hei snø!

Fint at du la det ut, selv om det er tøft å lese.