Bostedsuenighet (langt)

[mil1365380270]

De vennene vi har snakket med om saken mener alle at jeg bør få det siste orden når det gjelder bosted, alla: "Jammen, "Hallstein", her må du da la henne få viljen sin." :-)

Nettopp! ;-) Han kommer nok dit han også!

[Gjest prust]

Jeg husker du har fortalt om det før. Også her kommer diskusjonen opp med jevne mellomrom. Vi får trøste hverandre når det står på. :-)

Jeg trodde i utgangspunktet at jeg ikke var særlig bundet til noen spesielt sted. Men det ER veldig hyggelig å bo i nærheten av mine foreldre og min søster og hennes familie.

Og da selvsagt - like trist for min mann å bo såpass langt borte fra sine foreldre (han er enebarn).

Ungene er veldig glade i det stedet pappaen kommer fra, men de er jo knyttet til Sørlandet nå da, og har venner og skole her....

Ikke lett!

På toppen av alt har mannen min odel på en gård der han kommer fra. så før eller siden MÅ en eller flere av oss flytte dit, hvis vi ønsker å beholde gården i slekta - og det er vi 100% enige om.

[Sofline]

Nettopp! ;-) Han kommer nok dit han også!

*trekker i alle tråder* :-)

[Sofline]

Jeg trodde i utgangspunktet at jeg ikke var særlig bundet til noen spesielt sted. Men det ER veldig hyggelig å bo i nærheten av mine foreldre og min søster og hennes familie.

Og da selvsagt - like trist for min mann å bo såpass langt borte fra sine foreldre (han er enebarn).

Ungene er veldig glade i det stedet pappaen kommer fra, men de er jo knyttet til Sørlandet nå da, og har venner og skole her....

Ikke lett!

På toppen av alt har mannen min odel på en gård der han kommer fra. så før eller siden MÅ en eller flere av oss flytte dit, hvis vi ønsker å beholde gården i slekta - og det er vi 100% enige om.

Vanskelig...

Situasjonen deres er verre enn vår. Vi har jo tross alt ingen barn som er knyttet til dette stedet ennå. Vi ser heller ikke så mye til hans familie som absolutt bor i dagstur-avstand herfra, men det er ikke fordi han/jeg/vi har et dårlig forhold til dem, tvertimot. Han er bare ikke så familiebundet som jeg er tror jeg, og jeg har absolutt funnet ut at familien min betyr mer enn jeg hadde trodd når det gjelder hvor jeg ønsker å bo. Jeg synes virkelig det er ille å reise fra dem når jeg har vært på besøk i Norge.

[Gjest Shira :o)]

Selvfølgelig, men det ser jeg på som svært lite sannsynlig. Ikke minst fordi han i disse dager er i gang med en etterutdannelse for å kunne utvide spekteret innenfor det han allerede jobber med. Han trives absolutt ikke med landjorden som arbeidsplass.

''Han trives absolutt ikke med landjorden som arbeidsplass''

Det kan endre seg. Jeg kommer fra en sjømannsfamilie, og den vi trodde aller minst kom til å gå i land, har gjort det. Da han fikk barn, endret det seg gradvis. Jobber innen shipping fremdeles, men i land, i hovedsak pga barna. Dette valgte han helt selv, og alle ble overrasket, han trives ikke på land før det. Barn har en tendenes til å forandre prioriteringene våre litt ;o)

Så ha det i bakhodet, selv om sannsynligheten er liten.

Ellers synes jeg at når han jobber ute, veier dine argument tyngst. Du har ansvaret hjemme store deler av tiden. Du skal trives også.

Ut over det har jeg ingen råd, annet at begge skal trives, og den kabalen er dessverre ikke alltid like enkel til å få til.

[Atene]

Forklar gjerne nærmere. Selv om jeg tviler på at det blir aktuelt....

Faren er i dette tilfellet sjømann, og han vil ikke under noen omstendighet kunne få full foreldrerett om vi mot alle planer skulle forlate hverandre og ende i retten.

I Norge er det slik at man som regel har felles foreldreansvar, selv om den ene har daglig omsorg. Det vanligste er at mor har daglig omsorg, og begge har foreldreansvar.

Da må mor ha samtykke fra far til å flytte utenlands med barnet. De fleste land har lignende regler, Danmark er neppe noe unntak. En slektning av meg kommer ikke hjem fra Spania på grunn av dette. Barnet bor hos henne, men faren nekter henne å flytte til Norge med det.

Hvis hun likevel skulle flytte, kan faren kreve barnet utlevert fra Norge etter Haag-konvensjonen. Norske myndigheter vil da sende barnet til Spania uten diskusjon.

[mariaflyfly]

Her synes jeg det er en ting som bør veie veldig tungt: Nemlig det faktum at han er borte omtrent halvparten av året. Da burde du, som får hele trykket på hjemmebane, og som sitter der hjemme, få ha _mye_ tyngde i avgjørelsen om hvor dere skal bo hen.

Helt enig.

[Gjest dansker med norsk familie]

Hej

Det er muligvis et moment her hvor i mødte hinanden og hvem som på daværende tidspunkt rejste ud og bosatte sig udenlands.

Jeg ved i hvert fald at hvis jeg kom og sagde til min mand at jeg ville at hele familien flyttede "hjem" til danmark - ja da ville han svare omtrent som så. "Det var dig som i udgangspunktet rejste til Norge - jeg har aldrig haft nogen plan om at bosætte mig udenfor Norge" - Ikke at det er nogen problemstilling hos os, men jeg er rimelig sikker på at det ville være svaret - og jeg ser jo logikken i hans argument, selvom jeg da tidsvis godt kunne tænke mig at flytte hjem igen. - Jeg er ikke enig i at det er dejligt med vinter til påske. Når jeg når marts og forårsblomsterne står i fuld flor hjemme - da er det møgsurt at det sner og alle omkring mig synes at skitur og appelsin i sækken er herligt. - For ikke at snak om førjulstiden hvor det er bælgende mørkt her. - Men når det er sagt så trives jeg og har altså ikke planer om at flytte :-)

[Sofline]

Hej

Det er muligvis et moment her hvor i mødte hinanden og hvem som på daværende tidspunkt rejste ud og bosatte sig udenlands.

Jeg ved i hvert fald at hvis jeg kom og sagde til min mand at jeg ville at hele familien flyttede "hjem" til danmark - ja da ville han svare omtrent som så. "Det var dig som i udgangspunktet rejste til Norge - jeg har aldrig haft nogen plan om at bosætte mig udenfor Norge" - Ikke at det er nogen problemstilling hos os, men jeg er rimelig sikker på at det ville være svaret - og jeg ser jo logikken i hans argument, selvom jeg da tidsvis godt kunne tænke mig at flytte hjem igen. - Jeg er ikke enig i at det er dejligt med vinter til påske. Når jeg når marts og forårsblomsterne står i fuld flor hjemme - da er det møgsurt at det sner og alle omkring mig synes at skitur og appelsin i sækken er herligt. - For ikke at snak om førjulstiden hvor det er bælgende mørkt her. - Men når det er sagt så trives jeg og har altså ikke planer om at flytte :-)

Jeg kan ikke si jeg er enig i med deg. Vi møttes i Danmark, men jeg bodde i Norge da. Grunnen til at det var jeg som flyttet til Danmark og ikke omvendt senere var fordi han skulle gå på skole i Danmark. Vi snakket allerede innen vi flyttet sammen om fremtidig bosted på hans oppfordring, og han mente da at det ville være mest naturlig vi skulle bo i Norge på grunn av hans jobbsituasjon. Hadde det vært et ultimatum at jeg ble boende hvis jeg først flyttet hit, hadde jeg aldri gjort det.

Nå vet ikke jeg hvor i Norge du bor, men der hvor jeg kommer fra i Norge er det verken særlig mer bekmørkt rundt juletider enn det er i Danmark eller snø til april. I Danmark er det stort sett høstvær hele vinterhalvåret, og det trives jeg ikke med. Det gjør min kjære forøvrig heller ikke, og uansett vær så er han jo langt-vekk-herfra halvparten av året.

[Sofline]

[quote name=Shira )' timestamp='1195456702' post='3723494]

''Han trives absolutt ikke med landjorden som arbeidsplass''

Det kan endre seg. Jeg kommer fra en sjømannsfamilie, og den vi trodde aller minst kom til å gå i land, har gjort det. Da han fikk barn, endret det seg gradvis. Jobber innen shipping fremdeles, men i land, i hovedsak pga barna. Dette valgte han helt selv, og alle ble overrasket, han trives ikke på land før det. Barn har en tendenes til å forandre prioriteringene våre litt ;o)

Så ha det i bakhodet, selv om sannsynligheten er liten.

Ellers synes jeg at når han jobber ute, veier dine argument tyngst. Du har ansvaret hjemme store deler av tiden. Du skal trives også.

Ut over det har jeg ingen råd, annet at begge skal trives, og den kabalen er dessverre ikke alltid like enkel til å få til.

Jeg kan jo så si at det er svært få arbeidsplasser i land til sjømenn med den utdannelsen han har i Danmark. I Norge derimot er det derimot ikke noe problem. (Dette blant annet på grunn av svært forskjellig utdannelsesstruktur for sjømenn i Norge og Danmark, og samboeren min er utdannet etter den "gamle" som fortsatt brukes i Norge.)

[Gjest Shira :o)]

Jeg kan jo så si at det er svært få arbeidsplasser i land til sjømenn med den utdannelsen han har i Danmark. I Norge derimot er det derimot ikke noe problem. (Dette blant annet på grunn av svært forskjellig utdannelsesstruktur for sjømenn i Norge og Danmark, og samboeren min er utdannet etter den "gamle" som fortsatt brukes i Norge.)

Det var bare ett lite tillegg, siden jeg har måtte bite i meg at jeg påstod hardnakket at ingen i familien kom til å gå i land ;o)

Jeg har ingen gode råd til deg, det lengste jeg har måtte flyttet var bare ett fylke, så det er det en smule forskjell ;o)

Lykke til med videre diskusjoner, det kan jeg i allefall si )

[Sofline]

[quote name=Shira )' timestamp='1195470981' post='3723653]

Det var bare ett lite tillegg, siden jeg har måtte bite i meg at jeg påstod hardnakket at ingen i familien kom til å gå i land ;o)

Jeg har ingen gode råd til deg, det lengste jeg har måtte flyttet var bare ett fylke, så det er det en smule forskjell ;o)

Lykke til med videre diskusjoner, det kan jeg i allefall si )

Takk! :-)

[hare1365380455]

Her synes jeg det er en ting som bør veie veldig tungt: Nemlig det faktum at han er borte omtrent halvparten av året. Da burde du, som får hele trykket på hjemmebane, og som sitter der hjemme, få ha _mye_ tyngde i avgjørelsen om hvor dere skal bo hen.

Jeg er enig i det.

[Sofline]

Helt enig.

*noterer en mer på min side*

:-)

[Sofline]

Jeg er enig i det.

:-)

[Gjest dansker med norsk familie]

Jeg kan ikke si jeg er enig i med deg. Vi møttes i Danmark, men jeg bodde i Norge da. Grunnen til at det var jeg som flyttet til Danmark og ikke omvendt senere var fordi han skulle gå på skole i Danmark. Vi snakket allerede innen vi flyttet sammen om fremtidig bosted på hans oppfordring, og han mente da at det ville være mest naturlig vi skulle bo i Norge på grunn av hans jobbsituasjon. Hadde det vært et ultimatum at jeg ble boende hvis jeg først flyttet hit, hadde jeg aldri gjort det.

Nå vet ikke jeg hvor i Norge du bor, men der hvor jeg kommer fra i Norge er det verken særlig mer bekmørkt rundt juletider enn det er i Danmark eller snø til april. I Danmark er det stort sett høstvær hele vinterhalvåret, og det trives jeg ikke med. Det gjør min kjære forøvrig heller ikke, og uansett vær så er han jo langt-vekk-herfra halvparten av året.

Jeg skal absolut ikke påberobe mig at have ret i noget hvad angår bosted - jeg peger bare på at der kan være flere syn på dette med hvor man bor siden de fleste her på DOL giver dig ret i at han som sømand ikke har samme indflydelse på beslutningen som dig som trækker læsset på hjemmebane.

Jeg er vokset op på et lille sted hvor mange af mine venner havde fædre, onkler, fætre og brødre som har sit arbejde knyttet til havet. Enten som fiskere eller som sømænd. Jeg vil holde den påstand at de havde endnu stærkere tilknytning til Danmark og danskheden end jeg har som akademiker.

Når det er sagt så forstår jeg da som fulde at du gør dig mange tanker om jeres fremtidige bosted - det er vigtigt at trives der hvor man bosætter sig - og på mange måder så er det der hvor man bor når ungerne begynder at gå i skole, som bliver afgørende. Jeg ville i hvert fald ikke få flertal på hjemmebane selvom ungerne havde fået medbestemmelse - om at flytte min familie til Danmark og begynde i dansk skole. Heller ikke selvom både min mand og mine unger ser en del familemæssige fordele ved at vi havde flyttet.

[Sofline]

Jeg skal absolut ikke påberobe mig at have ret i noget hvad angår bosted - jeg peger bare på at der kan være flere syn på dette med hvor man bor siden de fleste her på DOL giver dig ret i at han som sømand ikke har samme indflydelse på beslutningen som dig som trækker læsset på hjemmebane.

Jeg er vokset op på et lille sted hvor mange af mine venner havde fædre, onkler, fætre og brødre som har sit arbejde knyttet til havet. Enten som fiskere eller som sømænd. Jeg vil holde den påstand at de havde endnu stærkere tilknytning til Danmark og danskheden end jeg har som akademiker.

Når det er sagt så forstår jeg da som fulde at du gør dig mange tanker om jeres fremtidige bosted - det er vigtigt at trives der hvor man bosætter sig - og på mange måder så er det der hvor man bor når ungerne begynder at gå i skole, som bliver afgørende. Jeg ville i hvert fald ikke få flertal på hjemmebane selvom ungerne havde fået medbestemmelse - om at flytte min familie til Danmark og begynde i dansk skole. Heller ikke selvom både min mand og mine unger ser en del familemæssige fordele ved at vi havde flyttet.

Beklager hvis jeg virket krass, men jeg ville bare påpeke at vi diskuterte dette før vi flyttet sammen og at jeg alltid har vært klar på at jeg ikke skal bo i Danmark resten av livet.

Min samboer har forøvrig ikke mer tilknytning til danskheten enn en annen danske. Tvertimot, vil jeg heller si.

[morsan]

Hej

Det er muligvis et moment her hvor i mødte hinanden og hvem som på daværende tidspunkt rejste ud og bosatte sig udenlands.

Jeg ved i hvert fald at hvis jeg kom og sagde til min mand at jeg ville at hele familien flyttede "hjem" til danmark - ja da ville han svare omtrent som så. "Det var dig som i udgangspunktet rejste til Norge - jeg har aldrig haft nogen plan om at bosætte mig udenfor Norge" - Ikke at det er nogen problemstilling hos os, men jeg er rimelig sikker på at det ville være svaret - og jeg ser jo logikken i hans argument, selvom jeg da tidsvis godt kunne tænke mig at flytte hjem igen. - Jeg er ikke enig i at det er dejligt med vinter til påske. Når jeg når marts og forårsblomsterne står i fuld flor hjemme - da er det møgsurt at det sner og alle omkring mig synes at skitur og appelsin i sækken er herligt. - For ikke at snak om førjulstiden hvor det er bælgende mørkt her. - Men når det er sagt så trives jeg og har altså ikke planer om at flytte :-)

''Det er muligvis et moment her hvor i mødte hinanden og hvem som på daværende tidspunkt rejste ud og bosatte sig udenlands.''

Jeg er enig i dette, selv om jeg har forståelse for at Sofline ikke føler at dette stemmer overens med deres situasjon, ettersom hun skriver:

''Vi snakket allerede innen vi flyttet sammen om fremtidig bosted på hans oppfordring, og han mente da at det ville være mest naturlig vi skulle bo i Norge på grunn av hans jobbsituasjon. Hadde det vært et ultimatum at jeg ble boende hvis jeg først flyttet hit, hadde jeg aldri gjort det.''

Men på _generelt_ grunnlag, sett helt bort fra denne konkrete saken, så er jeg enig med deg.

[Gjest dansker med norsk familie]

Beklager hvis jeg virket krass, men jeg ville bare påpeke at vi diskuterte dette før vi flyttet sammen og at jeg alltid har vært klar på at jeg ikke skal bo i Danmark resten av livet.

Min samboer har forøvrig ikke mer tilknytning til danskheten enn en annen danske. Tvertimot, vil jeg heller si.

Det er en vanskelig diskussion I er oppe i og I har nok begge en følelse af at modparten ikke vægtlægger jeres synspunkter nok. - Det er noget med at kunne identificere sig med at bo i et land, med landet skikke og traditioner etc. - Jeg synes fortsat det er trist at ungerne synger "forkert" Lucia sang - selvom alt andet end oversættelsen af sangen jo er ens.

Jeg synes vel egenligt dit bedste kort er jeres kommende barns opvækst. - Det at kunne hjælpe med skolearbejde, følge op skole-hjem samarbejde, det at kunne være træner for sit barn i diverse fritidstilbud. Nu mener jeg at huske at du siger du snakker dansk - så en del af dette vil du måske føle dig vel med at gøre i Danmark også - men jeg må indrømme at jeg godt kunne ønske mig at blive bedre forstået af mine ungers børn, at kunne hjælpe dem med retsstavning etc. Men hos os så er far hjemme og tager alle disse ting, så for ungerne er det ikke noget problem at jeg ikke staver særligt godt på norsk.

Gode råd har jeg ikke - andet end at dette ikke er værd at blive frygteligt uvenner over. Ferier i det land man ikke bor i og faste traditioner som kommer fra det land man ikke bor i kan afhjælpe meget.

[multippel]

Takk! :-)

Jeg vil bare si at jeg er enig i med de andre at ditt sterkeste argument er at mannen din er borte halve året. Du vil jo i prinsippet bli alenemamma du, og når barn kommer så er det verdifullt det å ha familie å støtte seg på. Barnepass etc. Vet ikke hvordan hans familie ville stille opp der?

Ellers vil jeg si at personlig liker jeg danmark meget godt. jeg har bodd ett år i københavn. Husker riktignok en sur vinter....men ellers mer av det jeg er glad i...nemlig kunst og kultur. Mye mer kontinentalt på ett vis.-) En stor by, men med ett rolig tempo....men det er kanskje ikke der du er?